mandag den 4. april 2016

Nyt hjem til bloggen!

Så har jeg endelig fået et nyt hjem til bloggen på sit helt eget domæne, nemlig: 


Fremover vil alle nye indlæg udgives her og alt det gamle er skam også at finde. Både opskrifter, DIY's og alle de små historier.

Jeg håber du flytter med :)

Kærligst Julia
Kreagrotten

mandag den 22. februar 2016

Det næste kapitel i mit liv.

Der har været stille siden december her på bloggen, og det skyldes en helt speciel årsag. I december startede jeg nemlig på min sidste eksamen under min uddannelse som pædagog, mit bachelor projekt. Titlen på projektet både startede og endte med at hedde "Spændingsfeltet mellem kvalitet og normering i daginstitutioner", hvilket har været vanvittig spændende at arbejde med. Undervejs arbejdede jeg sideløbende 20 timer om ugen, og al min tid derudover gik naturligvis til min familie. Det har altså betydet at min blog endnu engang måtte holde lidt pause. 



Min eksamen gik forrygende og jeg fik et kæmpe 12-tal, som jeg er umådelig stolt af, ikke mindst fordi jeg slet ikke havde forventet det. Da jeg kom ud fra eksamenslokalet stod min dejlige mand med blomster og champagne, og mine forældre var også dukket op for at fejre mig. Det var en ovenud skøn fornemmelse!

Jeg havde undervejs søgt job på forhånd, og fået tilbudt to, hvoraf jeg valgte det ene, og her er jeg så lige startet for en uge siden. Så ikke nok med at jeg har kæmpet med eksamen og arbejdet som en tosse, så har jeg også søgt job, og fået et! Og jeg er allerede så glad for min arbejdsplads og ikke mindst mine kollegaer!

Derfor har der altså være meget stille i en periode, og som om det ikke var nok, så har vi solgt huset og søger nu et fantastisk sted til det næste kapitel i vores liv. Jeg har heldigvis nu igen tid til min blog og mine interesser, og vil fortsat dele hækleinspiration og kager med jer derude!

Velkommen til Kreagrotten anno 2016!

søndag den 21. februar 2016

Anmeldelse: Fin og farverig jul



Hvis du er til nemme hækleopskrifter der inspirerer til spændende og fantasifulde farver, så er denne bog lige til at gå til. Jeg føler mig nogle gange stadig som en nybegynder når jeg finder en engelsk opskrift eller støder på forkortelser jeg ikke forstår. Det er ikke et problem i denne bog, hvor der samtidig udførligt forklares hvornår der skal skiftes farve. Jeg har set opskrifter på meget julepynt som typisk har været afdæmpet, men her er der virkelig smæk på farverne og ideerne til utraditionelt og samtidig stemningsfyldt julepynt af forskellig slags.


Meget af pynten er hurtigt og nemt og du kan derfor nemt udfylde hele december med forskellige hæklerier så snart børnene er lagt og stemningen er vakt. Så fat hæklenålene og en masse farvet bomuld og gør dig klar til julen 2016. Det er aldrig for tidligt at gå i gang.




Bogen købes nemt og hurtigt hos Hobbii.dk som også kan hjælpe dig med at finde det nødvendige garn til diverse opskrifter i bogen. Hos Hobbii finder du også andre hæklebøger der er lige til at gå i gang med.


lørdag den 7. november 2015

Firkant #7 - simpel firkant v.2 (DIY)

#hækledefirkanterinovember
#7


En videreudvikling af den simple firkant. Dette design er der lidt mere liv i og DIY finder du længere nede.

Garnet er fra Drops design, deres genbrugsbomuld Drops loves you #6 på nål 3,5 af mærket Clover soft touch.

Vær med og del dine hæklede firkanter under hashtagget #hækledefirkanterinovember
Projektet er sponsoreret af Hobbii.dk

søndag den 1. november 2015

Firkant #1 - simpel firkant

Simpel Firkant
#hækledefirkanterinovember
#1


Så er min første #hækledefirkantinovember på bloggen og dermed også min første hækle DIY! 



Husk I er velkomne til at være med ved at bruge hashtagget. Der er ingen regler andet end at det skal være hæklede firkanter af en hvilken som helst art!

Jeg har valgt gennem hele projektet at gøre brug af Drops loves you #6 og Clover soft touch hæklenål str. 3,5. Alt kan købes hos Hobbii.dk som også sponsorerer projektet!

#hækledefirkanterinovember

I dag har vi den 1. november 2015 og jeg har ét projekt gennem hele november måned. Det er at hækle 30 forskellige firkanter og vise jer en firkant om dagen. Nogle vil kun blive vist på Instagram og Facebook, andre vil blive vist på bloggen med tilhørende DIY eller link hertil. 
I må meget gerne deltage og bruge hashtagget #hækledefirkanterinovember



Jeg håber meget i vil finde projektet interessant  og deltage. Al garn er af Drops loves you #6 på nål 3,5 af mærket Clover soft touch. Alt kan købes hos Hobbii.dk, som har sponsoreret projektet.

Firkanterne kan blandt andet bruges til at sættes sammen til puder eller tæpper. 

lørdag den 17. oktober 2015

Anmeldelse: KnitPro Hæklenåle til Tunesisk Hækling

Da jeg startede mit samarbejde med Hobbii.dk blev jeg udfordret til at lære tunesisk hækling, som jeg vil beskrive som en blanding mellem at hækle og strikke. Jeg tog glædeligt imod udfordringen, da jeg elsker at lære nyt og udfordre mig selv. 
Derfor fik jeg tilsendt et tunesisk hæklesæt så jeg kunne gå i gang med projektet. 


lørdag den 19. september 2015

Et nyt kapitel begynder!



Jeg startede oprindeligt denne blog som en kage-bageblog hvilket jeg hurtigt måtte erkende ikke var holdbart i længden, med mindre en decideret vægtøgning var hensigten. Men da jeg gennem størstedelen af mit liv har kæmpet med overvægt og for nylig har fået diagnosen PCOS, var det at bage kager for bloggens skyld, ikke ligefrem vejen frem. Dog sker det stadig ved særlige lejligheder at der bages en lækker kage, som skal vises frem på bloggen og opskriften deles. Her har jeg stadig nogle opskrifter til gode. 

Her næst begyndte jeg at sy børnetøj og har stadig stakkevis af stof, men mangler i høj grad et arbejdsværelse eller et hobbyrum hvor jeg rigtig kan udfolde mig. På 85m2 fylder en symaskine og tilhørende hjælpemidler, stof og habengut altså en stor del og det er ikke længere muligt, efter Alma er kommet til, at have det stående fremme i længere tid. Derfor har jeg sat projektet syning på pause, meget imod min egen vilje. 

Men længe gik der ikke før jeg fandt en ny hobby i samme kategori, som jeg simpelthen måtte tage mig til! Jeg fangede på Instagram hurtigt hækle-trenden for lidt over 1 år siden, men har aldrig i mit liv haft en hæklenål i hånden. Jeg er så heldig at jeg kender Iben Erica som har bloggen ibenerica.dk og er meget aktiv på Instagram. Vi er gamle kollegaer og jeg tænkte at hun med sin hækle-snilde da måtte kunne forklare det dersens hækling for mig. Hurtigt fik hun sat mig igang via youtube og over sms og jeg fangede det ret hurtigt. Så Iben har alene æren for at jeg har lært at hækle og det er jeg hende meget taknemmelig for, så et stort tak herfra!


Mit første projekt blev således et zig-zag tæppe i dukke størrelse til min store datter, som overhovedet ikke har taget det til sig... Men det ligger pænt henover en billig puf fra IKEA hvor al mit hæklegrej ligger og minder mig om hvor jeg startede når der i dag hopper det ene projekt efter det andet af hæklenålen herhjemme. Disse projekter vil I i den kommende tid høre meget mere om og I kan ligeledes forvente at se hækleopskrifter her på siden, hvor jeg vil have fokus på opskrifter til begyndere og fif og tips der vil gøre det lettere for jer derude der lige er startet eller kunne tænke jer at gå i gang med at hækle.

Hertil skal nævnes at jeg gennem min samarbejdspartner Hobbii.dk er blevet udfordret til at prøve noget helt tredje - nemlig tunesisk hækling. Inden jeg kommer ind på hvad det er for noget, vil jeg fortælle hvem Hobbii.dk er. Det er egentlig meget simpelt; Hobbii sælger garn af høj kvalitet og tilbehør til strik, hækling og tunesisk hækling som f.eks. pinde, nåle, opskrifter, maskemarkører, stoppenåle og MEGET mere. Af garn sælger de hele sortimentet af et mærke der hedder Drops samt et stort udvalg af økologisk garn. Alt til rigtig fornuftige priser! Derfor vil I hurtigt finde ud af at alt hvad jeg bruger til mine hækleprojekter kan købes hos Hobbii.dk.

Udfordringen tunesisk hækling har jeg takket ja til at kaste mig ud i. Jeg har set det men aldrig prøvet det, så for mig var det noget nyt og spændende at gå i gang med, som ikke betød at jeg skulle skaffe mig en helt masse nyt, lige bortset fra at man bruger en anden type nål, som jeg vil komme ind på i et andet indlæg. I hvert fald kan I også følge min udfordring og her er det projekt jeg er startet med at kaste mig ud i, et multifarvet pudebetræk i BabyMerino fra Drops.



tirsdag den 1. september 2015

Fred's World AW15 hos kids-world.dk

Så er der lækkert nyt fra Fred's World - nemlig deres AW15 kollektion.
Jeg er helt vild med farverne, og frøen Fred er jo helt fantastisk i pink og turkis. Det er nogle skønne efterårsfarver som er tiltalende og huen var da også et kæmpe hit, selv på en varm sen-sommerdag. Og hun vil selvfølgelig selv!

fredag den 21. august 2015

Når nogle døre lukkes, åbnes andre...



Der er sket så meget henover sommeren, og meget har ændret sig. Mit efterår ser helt anderledes ud end jeg havde regnet med og jeg må se langt efter det studieliv jeg havde forventet at få på mit 7. og sidste semester. Jeg havde regnet med at kunne aflevere ungerne sent og hente tidligt, alt i mens jeg skrev mig igennem de 5 afsluttende eksamensopgaver jeg skal i gennem.

onsdag den 10. juni 2015

En lidt forsinket vinder er trukket!


Tillykke til Rikke som har vundet en lampe i den pastelblå farve. Du har fået en mail!
Tak til alle som deltog, jeg håber at jeg snart kan få gang i en ny giveaway!

søndag den 24. maj 2015

Vind lækker Sebra væglampe!


Så er det ved at være tid til den sidste forårsgiveaway. Jeg udlodder derfor en væglampe i metal fra Sebra i valgfri farve.

onsdag den 13. maj 2015

Nyheder fra Sebra

I april havde Sebra fokus på 3 nye lækre produkter som er i samme lækre stil og høje kvalitet som du sikkert kender fra Sebra. Et nyt lækkert skum gulv, et nyt puslespil i træ og en super praktisk stofkurv til f.eks. legetøj. 

Personligt er jeg netop fan af Sebra grundet den høje kvalitet og deres helt eget unikke design. 

lørdag den 18. april 2015

Phister&Philina #SS15

Det lækre tøj fra Phister&Philina er igen på bloggen. Denne gang er det SS15 jeg har fokus på og hvor bliver man dog i sommerhumør af det look og de farver Purekids er på banen med i denne sæson. 

søndag den 12. april 2015

Koin SS15 #2

Jeg havde lovet at vise jer lidt mere af Koins sommerkollektion som min store pige har fået lov at prøve lidt af. 

Jeg er helt vild med farvevalget i kollektionen!

tirsdag den 31. marts 2015

Vinderen er fundet!

Vinderen af det lækre bambus sæt fra Sebra har fundet en ny ejer. Vinderen blev fundet blandt de deltagende på Instagram.

Tak til alle de deltagende! Jeg håber I vil deltage i kommende giveaways,



Tak til Sebra som har sponsoreret denne giveaway.

lørdag den 28. marts 2015

Phister&Philina #Black

Phister&Philina har for noget tid siden lanceret en kollektion ved navnet "black" som har en lidt anden stil end man ellers kender fra det danske brand. Men jeg elsker denne kollektion, netop fordi den toner farverne lidt ned, men designet er det samme. Og det har man jo også brug for en gang i mellem!

tirsdag den 24. marts 2015

Racoon Outdoor #SS15

Så er det blevet forår og om hjørnet venter forhåbentlig lidt lunere vejr og vi kan så småt pakke flyverdragter og tykke huer og vanter væk. Til det hører selvfølgelig også at forårsovertøjet skal frem og det betyder vind og vandtæt overtøj som er knap så varmt. Og selvfølgelig er der en fast plads til det super lækre danske brand Racoon Outdoor her på bloggen, hvor jeg vil give et par bud på noget rigtig lækkert overtøj til det danske forår.


lørdag den 21. marts 2015

Dreams for Kids

Jeg har fået lov at anmelde webshoppen Dreamsforkids.dk og fortælle jer om hvad de har at byde på.



I bund og grund er Dreams for Kids en webshop hvor du finder alt det nødvendige til dit sovende barn. Der er tale om høj kvalitet og mærkerne er nøje udvalgt herefter. 
Ligesom ideen bag webshoppen opstod pga en "sengetøjs-fetisch" opstod min bevidsthed om shoppen af samme årsag. Jeg er nemlig en af de mødre der ikke kan få nok lækkert sengetøj til mine børn. Men på siden finder du også alt det tilbehør og tøj dit barn skal bruge for at få en god lur eller nattesøvn. 

mandag den 16. marts 2015

GIVEAWAY- vind Sebra bambus spisesæt

I forlængelse af mit indlæg om Sebra i sidste uge har jeg i samarbejde med Sebra fået lov at udlodde et valgfrit Bambus spisesæt som du kan læse min anmeldelse af her.


Alt du skal gøre er:
  • Være fast læser af bloggen
  • Følge Sebra på deres Facebook side
  • Skrive et indlæg om hvem der skal have sættet hvis du vinder og hvilken farve det skal være.
Vil du have en ekstra chance for at vinde? Så skynd dig over på min Instagram profil og deltag der også!

Du kan deltage til og med den 30/3 og vinderen offentliggøres her den 31/3.


Dette indlæg er lavet i samarbejde med Sebra Interior