Jeg har nok lidt et problem. Altså, for det første elsker jeg søde sager og har også trøstespist som en gal så langt tilbage jeg kan huske. Men de seneste år er trøsteshopping også trådt til... Eller det bilder jeg mig selv ind.
Efter jeg fik Emma, og mine øjne blev åbnet for en hel ny verden af mode - børnemode - så har dankortet været rødglødende som aldrig før. Det har min mands ører altså også nogle gange... Og jeg kan egentlig godt forstå ham. Når vi ikke ser helt øje til øje på børnetøj, så kan jeg egentlig godt forstå at han ikke helt deler min entusiasme for antallet af kroner og ører der bliver brugt på det.
