Når nogle døre lukkes, åbnes andre...

Der er sket så meget henover sommeren, og meget har ændret sig. Mit efterår ser helt anderledes ud end jeg havde regnet med og jeg må se langt efter det studieliv jeg havde forventet at få på mit 7. og sidste semester. Jeg havde regnet med at kunne aflevere ungerne sent og hente tidligt, alt i mens jeg skrev mig igennem de 5 afsluttende eksamensopgaver jeg skal i gennem.

Når børnene bliver store...

Kender I det når man ser på sit barn om morgenen og man synes hun er blevet større? Det er hun sikkert også, men at de sådan har mistet lidt af deres "baby-look"? 
Jeg mærker det tydeligt, hvordan det gnaver i mit moderhjerte hver gang jeg tænker på alle de oplevelser jeg lægger bag mig, og mine æggestokke atter rumler. 
Når jeg ikke ved om jeg skal have flere børn, så er det altså lidt sørgmodigt f.eks. så småt at ligge amningen bag mig. Men forleden slog det mig for alvor - de bliver jo kun større!