onsdag den 16. januar 2013

Så skal der bages!

Så kom den endelig! Chokolade af Claus Meyer.

Bogens forside er som billedet i midten af collagen.

Jeg deltog før jul i en konkurrence hos Saxo.com hvor man skulle indsende et billede og lidt tekst om en kage man havde bagt. Jeg har allerede vist den kage jeg deltog og vandt med her på siden, men I får den lige igen.


Denne bog blev imellem tiden udsolgt fra deres lager, og jeg måtte altså vente indtil idag på at få den. Og hvor kan jeg ligepludselig godt se logikken i, hvorfor den blev så hurtigt udsolgt.


Jeg har kun hurtigt kigget i bogen og den er bare lækker. Der er basis opskrifter på lagkagebunde, mousser, ganacher og mere. Herefter opskrifter på de lækreste kager, tærter, småkager, desserter og is. Tilmed fyldte chokolader og drikke. Desuden er der en lang forhistorie for chokoladens ophav og om teknikker og udstyr.

"Chokolade er en følelse - det er længsel og lede, det er ro og uro, lyst og last på samme tid."

Jeg skal i forbindelse med konkurrencen, finde en opskrift, bage den og efterfølgende anmelde forløbet. Det glæder jeg mig altså virkelig til. Men, men, men, jeg er i vildrede om hvilken opskrift jeg skal vælge. Her er favoritterne:

  • Chokoladekage Guanaja 1502
  • Chokoladebavaroise med appelsin
  • Chokoladekage med praliné og hasselnødder
Måske har du et bud på hvilken der kunne være mest spændende? 

Jeg kan i hvert fald ikke andet end at anbefale bogen, især hvis du elsker chokolade ligesom mig!


2 kommentarer:

  1. Chokoladekage med praliné og hasselnødder lyder super spændende :)

    Mia Andersen

    http://miaskageside.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mia, tak for din kommentar.
      Tror selv det bliver den opskrift du skriver :)

      Slet