Det nye liv...

(...fortsat fra forrige indlæg...)

Vi havde enestue oppe på Roskilde sygehus pga kejsersnittet og min depression. Jeg nød de første par døgn sammen med Alma, også selvom min mand måtte være hjemme noget af tiden og sørge for at vores store pige Emma havde en så normal hverdag som muligt. 

En pakke fra Dr. Oetker

Sidste år deltog jeg i Dr. Oetkers Yndlingskager. Her skulle man sende et billede samt opskrift ind med sin kage. Lige før nytår fik jeg besked om at jeg havde vundet! Med min lækre Tripple Heart Attack Cheesecake. 

I en anden verden...

(...fortsat fra sidste blogindlæg...)

Efter selve kejsersnittet og syningen kommer min mand endelig efter 30-40 min hen ved min side med Alma. På dette tidspunkt bliver jeg rigtig dårlig, da bedøvelsen gør at mit blodtryk pludselig falder. Jeg kaster op, hvilket var meget grænseoverskridende da jeg kun kunne vende hovedet til den anden side og håbe på at en sygeplejerske var hurtig nok til at komme med en bakke. Det var hun heldigvis, og super sød med en kold, våd klud i panden. Mit blodtryk bliver hurtigt stabilt igen, og jeg kan nyde Alma lidt endnu, inden de kører mig til opvågning på intensiv afdelingen.

Et lille, men buttet, mirakel!

Søndag den 23. februar flyttede vi hele familien hjem til mine forældre. Vi skulle have malet lofter og paneler, huset lignede et stort flytterod, så det skulle gøres hurtigt da min termin hed den 12. marts, med planlagt kejsersnit den 7. marts.
Onsdag fejrede vi min fødselsdag, hvor jeg blev 29 år, men ikke noget stort, da jeg som højgravid ikke ønskede andet end hygge i familiens skød.

Når livet slår kolbøtter

I mit sidste indlæg, som jeg skrev for 55 dage siden, handlede det om min indlæggelse grundet søvnforstyrrelser. Hvad jeg ikke vidste var, at dette var et symptom på noget helt tredje...

Da jeg tog hjem og valgte at sove min første nat hjemme, helt uden medicin eller anden hjælp, var det en kæmpe succes. Trods dette blev dagene mere og mere triste og jeg fik pludselig panik angst, frembragt af situationer hvor fokus var på nattesøvnen, eller tiden alene hjemme. Til sidst kunne jeg bruge flere timer på at græde, og al min livskvalitet forsvandt fra den ene dag til den anden.