torsdag den 7. november 2013

NOVEMBER TEMA: Sy til din baby #1



Jeg er så småt igang med de første projekter til november temaet. Det bliver tøj til den lille ny der er i fokus. Jeg syer denne gang efter Minikrea mønstre som jeg jo er helt vild med. Jeg har lige købt nogle forskellige nye mønste fra deres Newborn kollektion, samt et mønster til en Raglan T-shirt som går fra str. 0-10 år. 


 De projekter jeg er startet op er to af de mønstre fra deres Newborn kollektion. Ballonbukser, som jeg har syet rigtig mange af til min store pige, og en buksedragt. 
Jeg har fundet stoffet og klippet til og gjort klart. Desværre får jeg først tid til at sy det hele i næste uge da de næste 3 dage allerede er booket til diverse aktiviteter med den lille familie. 




Udover tøjet, er jeg også blevet inspireret af en DIY fra LaRaLiL, som også er ophavsmand på dette vidtspændte krea-tema i blogland. Jeg har valgt at sy nogle af de søde små elefanter. Stoffet har jeg fra Stof&Stil og jeg glæder mig til at se en masse små elefanter tage form. Om det skal blive til en uro eller hvad, det ved jeg ikke helt endnu.



Jeg har også noget jerseystof som jeg aldrig fik brugt i sommers, så jeg glæder mig til at finde nogle projekter til. Måske skal det blive til den netop ovennævnte raglan t-shirt til min store pige. Måske til nogle bløde dragter til den kommende pige. Måske har du en god ide?



Til sidst vil jeg takke jer allesammen for at følge min blog! Jeg er rundet de 100 følgere på Bloglovin og det skal fejres. Så når den igangværende giveaway afsluttes imorgen, vil jeg straks sætte en ny igang! Hvem der er sponsor bag giveawayen kan du se lige her. Glæder du dig allerede? Så kan jeg fortælle at der er endnu flere giveaways på vej, så hold øje her på bloggen!

3 kommentarer:

  1. er vild med dit 'elefant-stof' :) og meget spændende give away - elsker malika og rosa :D

    SvarSlet
  2. Det ser ud til at der kommer mange smukke ting fra din hånd :0)

    SvarSlet
  3. Hvor bliver det spændende at se, hvad du får lavet. Jeg har først lige fundet din blog, men glæder mig til at følge dig.
    Jeg har i øvrigt også en giveaway kørende med minikrea, men man kan jo aldrig få for mange mønstre :-)
    Hav en god dag!

    SvarSlet