mandag den 24. marts 2014

I en anden verden...


(...fortsat fra sidste blogindlæg...)

Efter selve kejsersnittet og syningen kommer min mand endelig efter 30-40 min hen ved min side med Alma. På dette tidspunkt bliver jeg rigtig dårlig, da bedøvelsen gør at mit blodtryk pludselig falder. Jeg kaster op, hvilket var meget grænseoverskridende da jeg kun kunne vende hovedet til den anden side og håbe på at en sygeplejerske var hurtig nok til at komme med en bakke. Det var hun heldigvis, og super sød med en kold, våd klud i panden. Mit blodtryk bliver hurtigt stabilt igen, og jeg kan nyde Alma lidt endnu, inden de kører mig til opvågning på intensiv afdelingen.

lørdag den 15. marts 2014

Et lille, men buttet, mirakel!



Søndag den 23. februar flyttede vi hele familien hjem til mine forældre. Vi skulle have malet lofter og paneler, huset lignede et stort flytterod, så det skulle gøres hurtigt da min termin hed den 12. marts, med planlagt kejsersnit den 7. marts.
Onsdag fejrede vi min fødselsdag, hvor jeg blev 29 år, men ikke noget stort, da jeg som højgravid ikke ønskede andet end hygge i familiens skød.

onsdag den 5. marts 2014

Når livet slår kolbøtter

I mit sidste indlæg, som jeg skrev for 55 dage siden, handlede det om min indlæggelse grundet søvnforstyrrelser. Hvad jeg ikke vidste var, at dette var et symptom på noget helt tredje...



Da jeg tog hjem og valgte at sove min første nat hjemme, helt uden medicin eller anden hjælp, var det en kæmpe succes. Trods dette blev dagene mere og mere triste og jeg fik pludselig panik angst, frembragt af situationer hvor fokus var på nattesøvnen, eller tiden alene hjemme. Til sidst kunne jeg bruge flere timer på at græde, og al min livskvalitet forsvandt fra den ene dag til den anden.