lørdag den 15. marts 2014

Et lille, men buttet, mirakel!



Søndag den 23. februar flyttede vi hele familien hjem til mine forældre. Vi skulle have malet lofter og paneler, huset lignede et stort flytterod, så det skulle gøres hurtigt da min termin hed den 12. marts, med planlagt kejsersnit den 7. marts.
Onsdag fejrede vi min fødselsdag, hvor jeg blev 29 år, men ikke noget stort, da jeg som højgravid ikke ønskede andet end hygge i familiens skød.


Da vi endelig kunne sove hjemme igen, natten til fredag, lignede huset stadig noget der var løgn, og der manglede stadig en dør mellem stuen og gangen ud til soveværelserne. 
Den fik vi købt søndag og sat i med en smule besvær. Herefter var klokken blevet så mange og vores køkken var ikke til at bruge, da alle flader var i brug til midlertidig opbevaring. Derfor kørte jeg med min datter til "de gyldne røvballer" og fik hentet lidt, ikke al for sund, aftensmad.

2 minutter er vi kørt og det murrer i underlivet og en plukkeve niver til. Ikke noget jeg ikke har prøvet før, men min intuition får mig til at kigge på uret; 17:55.
10 minutter senere kommer der en til. Igen ikke noget jeg ikke har prøvet før, men har bare en fornemmelse. Herefter fortsætter der med at komme plukkeveer der niver lidt, hver tiende minut. Jeeg begynder for sjov at tage tid på dem, da vi igen er hjemme og de bider lidt mere. De kommer lidt hyppigere nu også, omkring hvert femte minut, med henholdsvis én kraftig plukkeve og én med almindelig styrke. Jeg kan ikke spise al min mad, og beslutter mig for at ringe til fødegangen når min datter er lagt i seng og puttet. 

Putningen går som den skal og vi ringer efter farmor, forklarer hende situationen, da fødegangen gerne lige vil tilse mig. Hun kommer 20 minutter senere, og mine plukkeveer har taget til. Jeg må nu stoppe lidt op og koncentrere mig ved hver plukkeve. 

Afsted til sygehuset. Jeg bliver tilset og der er ikke meget der umiddelbart tyder på fødsel, da jeg ikke rigtig har åbnet mig. Dog er livmoderhalsen meget blød. Efter undersøgelsen begynder plukkeveerne for alvor at tage fat og jeg kan ikke længere ligge ned. Så mig op og stå med vemåler og hjertelydsmåler på barnet og ledninger der hænger alle vegne. På dette tidspunkt tænker jeg, af en eller anden mærkelig årsag stadig, at vi nok bare bliver sendt hjem, med beskeden om at det bare er kraftige plukkeveer. 

Her kommer lægen så ind og siger: "Julia, du er jo i fødsel, så vi gør klar til et kejsersnit, der går en lille time..." Klokken er nu cirka 21 og vi har været på fødegangen i en times tid.

(Det skal her siges at barnet ligger i underkropsstilling, dvs. med hovedet opad, og jeg er frarådet af overlægen på svangerafsnittet at føde almindeligt, da jeg før har fået kejsersnit og en fødsel med benene først, er mere belastende for det gamle ar, som kan springe op. Kejsersnittet med min store datter skyldtes at hun var stjernekigger og at der efter 6 timer med 6 cm åbent, ikke skete fremgang.)

Efter en lille time med kraftige veer som jeg klarede mig bravt igennem ved hjælp af lattergas (må jeg helt sikkert anskaffe mig herhjemme) bliver jeg kørt ned på operationsstuen. Der er godt humør og en masse søde sygeplejersker og læger. De to operationslæger kender jeg fra mine mange ophold i januar og februar. 

Jeg får spinalblokade og bliver lagt ned og så går de ellers igang. De skal igennem det gamle arvæv, som gør processen lidt mere længerevarrig. Efter ca. 30 minutter kommer lillepigen ud og skriger kort efter en 10-15 sekunder. Men hun er ikke helt klar og skal have hjælp med ilt og suget fostervand. Der går yderligere 30-40 minutter, før jeg får lov at se hende. De er stadig igang med at fjerne moderkagen og det tager lang tid, da den har vokset sig godt fast i det gamle ar. Herefter bliver jeg syet og det hele tager altså over en time. 

Alma kom til verden søndag den 2. marts 2014, kl. 22:40
49 cm. lang og med en kampvægt på 3560g.

(Næste blogindlæg handler om tiden efter fødslen på sygehuset)






9 kommentarer:

  1. Årh men altså dog en smuk lille pige. Hun skal nok komme langt i livet når hun allerede nu selv har bestemt, hvornår hun ville til verden <3
    TILLYKKE med hende!

    SvarSlet
  2. Tillykke tillykke - sikke en start på livet :)

    SvarSlet
  3. Stort tillykke med lille Alma

    SvarSlet
  4. Hjertelig hjertelig tillykke med saadan et lille verdens mirakkel.

    SvarSlet
  5. Åhh hvor er hun fin. Tillykke. Og så godt gået at få hende ud uden panik når du er gået i fødsel og hun ligger omvendt :-) Sejt gået

    SvarSlet
  6. Stort tillykke med lille Alma

    SvarSlet
  7. Stort tillykke med din lille prinsesse, hun er vel nok fin :)
    Christina

    SvarSlet
  8. Stort tillykke! Hvor er hun bare fin! Jeg har selv en Alma på 3 1/2...og ja, de skal nok selv bestemme hvad de vil og hvornår;-)

    SvarSlet
  9. Nåå hun er sød. Stort tillykke med lille Alma.

    Jeg har også fået 2 kejsersnit, fordi mine prinsesser også ville kigge på stjerner :-).
    Den 3. gang (hvis du skal have flere), så skal det være kejsersnit - ingen vej uden om det.
    Jeg skal selv føde til maj, hvor det er planlagt kejsersnit.

    Nyd tiden - det er fantastisk med flere i familien.

    SvarSlet