(...fortsat fra sidste blogindlæg...)
Efter selve kejsersnittet og syningen kommer min mand endelig efter 30-40 min hen ved min side med Alma. På dette tidspunkt bliver jeg rigtig dårlig, da bedøvelsen gør at mit blodtryk pludselig falder. Jeg kaster op, hvilket var meget grænseoverskridende da jeg kun kunne vende hovedet til den anden side og håbe på at en sygeplejerske var hurtig nok til at komme med en bakke. Det var hun heldigvis, og super sød med en kold, våd klud i panden. Mit blodtryk bliver hurtigt stabilt igen, og jeg kan nyde Alma lidt endnu, inden de kører mig til opvågning på intensiv afdelingen.